Velkommen til Jacob Høgh Jensen

Jacob ansættes i SmartTID pr. 01.10.2020 og hans primære arbejdsområde er, at virke som SQL udvikler. Jacob skal sammen med vore øvrige udviklere og implementeringskonsulenter,
være med til at definere og løse kundernes ønsker og krav til SmartTID.

Jacob kommer fra en stilling som udvikler hos B&O i Struer, hvor han har arbejdet i 21 år. Han har primært siddet med deres interne webbaserede ordresystem, som butikkerne benytter. Ud over SQL har Jacob også erfaring med C# som vi bl.a. bruger til alle vores webservices, så det er bestemt en fordel at han kender til det.

Jacob er uddannet civilingeniør med speciale i databaser.

Vi glæder os til samarbejdet og hilser Jacob Høgh Jensen velkommen i SmartTID!