Mindeord for Asbjørn Christensen

Som Asbjørns arbejdsgiver siden 2005, har jeg lyst til at skrive et mindeord om ham.

Det er med stor sorg vi og hans kollegaer fik opringningen om at han var gået bort i går fredag den 30. august 2019. I en alder af 57 år er det naturligvis alt for tidligt. Asbjørn tabte desværre kampen mod kræft og andre følgesygdomme.

Da Asbjørn startede i SmartTID i 2005 var hans primære opgave at hjælpe med at supportere vore kunder når de ringede eller mailede ind med spørgsmål. Asbjørn har altid haft den evne, at når en kunde ringede så ville de føle at de lige nu og her var det vigtigste for ham. Det har kunderne ofte, overfor mig, givet udtryk for at de satte stor pris på.
Asbjørn havde også lyst og evner til at programmere. På trods af han ikke tidligere havde beskæftiget sig med det, fik han ret hurtigt tilegnet sig en stor viden indenfor SQL. Specielt når det gjaldt fejlsøgning havde han en unik evne til at forfølge et spor til fejlen var fundet. Det var næsten som en sport for ham. Indtil for 14 dage siden har hans kollegaer bedt ham om hjælp når der var problemer som stak lidt dybere end det man lige kunne se på overfladen.

Asbjørn fik desværre konstateret kræft i 2016 hvor han fra den ene dag til den anden gik fra at passe hans arbejde til punkt og prikke til at han var indlagt og væk fra arbejdet et års tid. Jeg skal være ærlig og sige jeg ikke havde forventet han var kommet tilbage – men det gjorde han. Vi kunne godt mærke det ikke helt var den samme Asbjørn, så fra at være en del af frontlinjen i supporten, blev han trukket mere tilbage til 2. level support hvor han bedre kunne fordybe sig i de lidt tungere opgaver med fejlsøgning. Til trods for det har Asbjørn til det sidste haft 20-30 tidsregistreringer pr. dag på forskellige opgaver, så det bliver særledes svært at undvære ham fremover.

Asbjørn var et intelligent og velformuleret menneske. Han havde et godt sprog både på engelsk og dansk. Hvis man havde et nyhedsbrev, opslag på hjemmesiden m.v. man ønskede rettet for fejl, så skulle man blot sende det forbi Asbjørns bord. Omvendt skulle man nok få at høre hvis der kom noget ud der ikke havde været forbi hans bord – hvor der så var fejl i. Han havde også en behagelig telefonstemme og var på ingen måde mundlam i snakken med kunder og kollegaer. Han havde dog udfordringer med at være i sociale sammenhænge hvor man ofte fik indtrykket af at han ikke befandt sig så godt.

Asbjørn havde en mening om tingene. Han ville gerne diskutere politik og ville specielt gerne værne om de svageste i samfundet. Han gjorde ofte opmærksom på, hvis han mente der var urimelige vilkår i en eller anden overenskomst eller lokalaftale, vi skulle sætte op i SmartTID. Han gik også op i sport og specielt kunne han underholde med når det gik godt for Brøndby.
Asbjørn havde en tør humor og man skulle kende hans lune for at opfatte om det var sjov eller alvor. Han var fan af Ørkenens Sønner som han et par gange havde spurgt fri til at komme ud at høre. Ud over hans sygeperiode i 2016/2017 og nu her de seneste 14 dage var Asbjørn aldrig syg. Han drillede ofte med at jeg med mine 2 sygedage i årevis jo lå med flere 100% mere fravær end han gjorde. Han var på arbejde lidt i 8 og gik kl. 16 og der var kun 4 ting der kunne få ham til at spørge om fri et par timer. Hvis han skulle have skiftet til sommer/vinterdæk, en tur ud og høre Ørkenens Sønner, hans årlige tur til København for at være sammen med gamle arbejdskollegaer fra CJC tiden og sidst hvis han skulle til dyrlæge med en af kattene eller hans hund.

Asbjørn var Københavner og det var man ikke i tvivl om. Han fik i hvert fald aldrig en jysk accent og fik aldrig helt fat i at det kun er syd for kongeåen man siger møjn. Han flyttede i sin tid til Filskov da han fandt sig en kæreste her som han boede sammen med de første år han arbejde for os. Desværre holdt det ikke og vi er ikke siden blevet præsenteret for en ny kæreste. Han gav udtryk for han var faldet godt til i det jyske og efter at vi i 2011 gik over til at have hjemmearbejdspladser alle mand har jeg opfordret ham til at flytte tilbage til København nu da muligheden var for det.

Asbjørn vil blive savnet af hans kollegaer, kunder og ikke mindst af Lene og jeg som har været arbejdsgiver for ham i snart 15 år. Jeg kontaktede i går nogle af de kunder han havde haft mest med at gøre og de udtrykte alle hvor berørte de var over den triste nyhed og hvor meget han havde betydet for dem gennem årene.

Æret være Asbjørns minde